23948sdkhjf

Dansk elektronikvirksomhed har investeret i Ukraine: - Det har været en nødvendig pris at betale

Krigen i Ukraine får ikke den danske elektronikvirksomhed Ektos til at ryste på hånden.

Virksomheden med ejerne og stifterne Niels Martin Jørgensen og Jesper Holst i spidsen har i over 17 år haft udvikling og produktion i Ukraine, og sådan kommer det til at blive ved med at være.

- Vi har vores produktion og vores primære udvikling i Ukraine, men vi har ikke været så påvirkede af krigen, og vi ansætter stadig, siger Niels Martin Jørgensen om afdelingen, der ligger i det vestlige Ukraine i byen Ivano-Frankivsk.

Eget kraftværk

Den ukrainske afdeling er sin egen virksomhed under navnet Techto, men den fungerer i praksis som et søsterselskab til Ektos, der har sine andre afdelinger i Viborg, Struer, Hvidovre og Maribor i Slovenien.

Mens udvikling og test som udgangspunkt foregår under Ektos-navnet, er produktionen i Techto-regi i Ivano-Frankivsk. Selvom den vestlige del af Ukraine i mindre grad har været udsat for de russiske aggressioner, har Niels Martin Jørgensen og Ektos/Techto alligevel været nødt til at tage nogle forholdsregler for at sikre driften på fabrikken.

- Vi har været nødt til at tænke i at sikre vores strømforsyning, så vi har investeret i eget anlæg og kraftværk. Så vi kan køre i dagevis, måske ugevis, upåvirket, siger Niels Martin Jørgensen om risikoen for energimæssige udfordringer som følge af krigen.

Nødvendig investering

Det har kunnet mærkes på økonomien, men Niels Martin Jørgensen har ikke tøvet med at lave investeringen.

- Det har selvfølgelig været en investering at få de ting på plads, men det har været en nødvendig pris at betale, siger Niels Martin Jørgensen.

Han fortæller videre, at det på intet tidspunkt har været et tema at lukke ned i Ukraine, selvom krigen opstod. Han henviser blandt andet til den nyligt åbnede udviklingsafdeling i det ligeledes østeuropæiske land Slovenien. Den skal ikke ses som et udtryk for, at Ektos er ved at dreje nøglen i Ukraine.

- Slovenien var kommet, uanset om der var krig i Ukraine eller ej, siger Niels Martin Jørgensen.

Investerer i folk

For Niels Martin Jørgensen er det også et udtryk for, at Ektos ikke ønsker at lade de ukrainske medarbejdere i stikken.

- Folk var på mange måder upåvirkede og sende børn i skole, gik på arbejde, købte ind og så fjernsyn. Og så opstår sådan noget. Så for os er det helt naturligt, at vi bliver ved at med at investere i vores folk og vores udstyr, siger Niels Martin Jørgensen.

Ivano-Frankivsk-afdelingen åbnede i 2014, mens den oprindelige afdeling, der lå i østukrainske Kharkiv, lukkede, da krigen brød ud for godt to år siden.

Om Ektos

  • Stiftet i 2007 af Niels Martin Jørgensen og Jesper Holst.
  • Udvikler elektronik og laver test-ydelser under Ektos-navnet og har derudover produktion i Ukraine i datterselskabet Techto.
  • Har hovedkvarter i Viborg og øvrige afdelinger i Slovenien, Ukraine, Hvidovre og Struer.
  • Har i alt cirka 140 ansatte.
  • Leverer til blandt andet marine-, sundheds-, landbrugs- og energibrancherne.

Kilde: Ektos

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095